Den fynske industrivirksomhed Fipros A/S, der leverer ingredienser til levnedsmidler, er i Arbejdsretten blevet idømt en bod på 1,8 million kroner for underbetaling af ungarske arbejdere. Arbejdsretten lægger i dommen til grund, at virksomheden ikke har betalt løn efter overenskomsten og dømmer virksomheden for overenskomstbrud.